HANDELSBETINGELSER FOR SPJÆT
Spjæt
Ravnhøjvej 3
8543 Hornslet
TLF: +45 40621703
CVR: 41218878
GENERELT
Spjæt stiller en abonnementbaseret online tjeneste til rådighed på https://staging.spjaet.dk. Vilkårene er gældende mellem den enkelte bruger og Spjæt.
Disse vilkår og betingelser for brug gælder for aftaler mellem Spjæt og én fysisk person (herefter “Brugeren”) vedrørende Tjenesten. Kun personer, der er 18 år eller ældre og bor i Danmark, kan indgå en aftale med Spjæt vedrørende Tjenesten.
Disse betingelser udgør samlet den aftale, der er gældende mellem Brugeren og Spjæt.
For at få adgang til Tjenesten, skal Brugeren læse og acceptere handelsbetingelserne.
YDELSENS OMFANG
Tjenesten giver Brugeren adgang til Spjæts tjenester bestemt ved bestilling.
ADGANG TIL TJENESTEN
Brugeren skal for at få adgang til Tjenesten registrere en brugerkonto på portalen.
REGISTRERING OG BRUGERADGANG
Brugeren er ansvarlig for at sikre, at de angivne oplysninger er korrekte på registreringstidspunktet. Ved registrering må Brugeren kun give oplysninger vedrørende egne betalings- og kreditkort.
Ved registrering skal Brugeren angive et brugernavn og et password (herefter “Login Oplysninger”). Login Oplysninger er personlige og må ikke bruges af andre medmindre andet er anført på produktet.
Brugeren skal opbevare Login Oplysningerne sikkert. Ved mistanke om misbrug skal Brugeren straks underrette Spjæt og ændre sit password.
GEBYRER OG BETALING
Gebyrer for brug af Tjenesten betales i henhold til gældende prisliste på hjemmesiden.
Betaling sker forud hver måned via de betalingsmidler, som Spjæt tilbyder. Brugeren forpligter sig til at have dækning på kortet ved trækning.
TILPASNINGER OG ÆNDRINGER
Spjæt kan ændre priser og vilkår med 30 dages varsel. Brugeren kan opsige abonnementet frem til ændringen træder i kraft. Ændringer til åbenlys fordel for Brugeren træder i kraft straks.
OPSIGELSE AF ABONNEMENT
Opsigelse kan ske med løbende måned +30 dages varsel, dog først efter bindingsperiodens udløb. Bindingsperioden følger sæsonen, som er opdelt i to halvårige perioder:
- Første bindingsperiode: August til og med december
- Anden bindingsperiode: Januar til og med juni
Hvis du ønsker at stoppe pr. nytår, skal vi have modtaget din opsigelse senest den 30. november.
Hvis du ønsker at stoppe efter sæsonen i juni, skal opsigelsen normalt ske senest 30 dage før sæsonens slutning – men vi accepterer også opsigelse senere i sommerferien, så længe den er modtaget før første undervisning i august.
Opsigelse sker skriftligt til booking@spjaet.dk. Ved manglende opsigelse fornyes medlemskabet automatisk for næste halvårige periode.
Konkurrence- og Performance-hold er undtaget – her gælder binding for hele sæsonen (august–juni).
Forudbetalte beløb refunderes ikke.
FORTRYDELSESRET
Der gives 14 dages fortrydelsesret. Fristen starter på første undervisningsdato – også hvis du har tilmeldt dig i god tid (fx i sommerferien eller juleferien).
Ønske om fortrydelse sendes til booking@spjaet.dk. Brug af fortrydelsesret giver ikke ret til refusion for påbegyndte perioder. Returneringsomkostninger afholdes af Brugeren.
SAMTYKKE OG ACCEPT VED BESTILLING
Ved bestilling accepterer Brugeren følgende:
- At abonnementet er bindende for en halv sæson ad gangen
- At fortrydelsesretten starter fra første undervisningsdag
- At medlemskabet fornyes automatisk, medmindre det opsiges rettidigt
- At betaling sker forud
Tilmelding kræver aktiv afkrydsning af følgende:
“[x] Jeg accepterer Spjæts handelsbetingelser og er bekendt med bindingsperioden samt fortrydelsesreglerne”
BETALING
Vi modtager Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Visa Electron og Maestro. Betaling trækkes først ved levering eller oprettelse af medlemskab.
Alt undervisning er momsfri. Webshop-produkter er inkl. moms.
Valuta: DKK
Betaling sker via SSL-krypteret betalingsserver.
REKLAMATIONSRET
2 års reklamationsret i henhold til dansk købelov. Reklamation skal ske rettidigt. Spjæt refunderer rimelige fragtomkostninger.
KUNDENES OPLYSNINGER OG PRIVATLIV
Vi registrerer og opbevarer kundedata i henhold til Persondataloven. Oplysninger opbevares i op til 5 år. Du har ret til indsigt og sletning.
COOKIES OG LOGSTATISTIK
Vi anvender cookies og statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Du kan til enhver tid slette cookies.
KLAGEMULIGHEDER
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
www.forbrug.dk
EU-klager via: https://ec.europa.eu
MEDLEMSBETINGELSER FOR SPJÆT
Gældende fra 17. august 2025
§1 GENERELT
Medlemskab er personligt og må ikke deles. Du skal holde dine oplysninger opdaterede og sikre aktivt betalingskort. Ved oprettelse accepterer du både medlems- og handelsbetingelser.
§2 OPRETTELSE OG BINDING
Medlemskab oprettes online og fortsætter indtil opsigelse. Bindingsperioden er halvårlig:
- August til og med december
- Januar til og med juni
Fortsætter du efter nytår, fornyes medlemskabet automatisk for resten af sæsonen.
§3 PRIVATUNDERVISNING, WORKSHOPS, GAVEKORT
Privatundervisning og workshops kan tilkøbes. Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.
§4 TIL- OG AFMELDING AF HOLD
Booking sker via hjemmesiden. Husk at afmelde, hvis du ikke kan møde op.
§5 HELBRED OG ANSVAR
Al træning sker på eget ansvar. Spjæt følger dansk erstatningsret.
§6 VÆRDIGENSTANDE
Spjæt er ikke ansvarlig for tyveri eller skader på ejendele.
(Handelsbetingelser seneste opdateret 16 juli 2025)